Søndag den 21.11.2004 fandt et vigtigt møde sted i Dormargen i Nordtyskland. Det var det
første europæiske konvent bestående af støttegrupper til uskyldige ofre for lægelige
fejldiagnoser. Det var et historisk øjeblik, idet syv organisationer fra seks europæiske lande var
repræsenteret. Det andet konvent fandt sted i Utrecht i Holland søndag den 3.7.2005, og søndag den
27.11.2005 mødtes
patienternes støttegrupper til det tredje møde i London.De tilstedeværende grupper
fremhævede, at den lægelige behandling er udmærket for det store flertal af befolkningen i Europa,
men desværre sker der en del fejltagelser, og nogle af disse har alvorlige konsekvenser for patienterne. Nylige
undersøgelser i USA, UK og Australien viser, at ca. 10% af patienterne bliver skadet af lægelige fejl.
Af disse har det for ca. 1% meget alvorlige konsekvenser, idet fejlen forårsager dødsfald eller alvorlige
blivende skader. Dette betyder, at lægefejl har forårsaget død og alvorlige handicaps for tusinder af
patienter i Europa. De skadede patienter er ladt tilbage med en meget ringe livskvalitet, og mange er berøvede
deres økonomiske livsgrundlag. Tillige bevirker disse lægelige fejl, at de europæiske sociale systemer
har meget store udgifter.
Under mødet blev der udvekslet informationer om de traumer og problemer, som de er blevet oplevet af ofrene for
lægefejl og fortalt af repræsentanter fra de europæiske lande. Der var en bemærkelsesværdig
enighed vedrørende formål og indfølelse mellem gruppernes medlemmer i konventet, da det viste sig, at
fejlbehandlede patienter i Europa må kæmpe med de samme problemer.
Ofrene/slægtninge til dem, der har været udsat for alvorlige lægefejl, fortæller
følgende om, hvordan dette kan opleves:
- Dødsfald grundet lægefejl bliver sjældent forklaret på ærlig vis til
de sørgende efterladte, som føler stor sorg og er ude af stand til at forstå dødsfaldet.
- Benægtelse af korrekt information angående arten og graden af den givne fejlbehandling.
Undvigende læger giver misvisende information, fordi de har svært ved at acceptere resultatet af
fejlbehandlingen. Der kan også være udstedt forbud mod at sige noget fra deres overordnede
eller fra forsikringsselskaberne for ikke at afsløre fejlbehandlingen. Dette udvikler en
sammensværgelse af tavshed kendt som: "At dække over facts/ingen skade/intet sagsanlæg."
- Stort besvær med at få indsigt i hele sygejournalen. De kritiske akter mangler ofte,
nogle er blevet forfalsket, mener patienter. Det sker også, at patienter oplever, at det slet ikke er muligt
at få sygejournalen at se.
- I sygejournalerne kan man også finde grundløse og nedsættende notater om, at generne
er "psykisk " betinget. Denne miskreditering af patienterne kan bevirke, at det næsten er umuligt at
opnå en korrekt diagnose og effektiv behandling. I værste fald kan patientens liv være i fare.
Benægtelse af den korrekte diagnose og en effektiv behandling sortlister en del patienter, for at behandle dem ville
være at erkende , at der er sket skade.
- Det kan være vanskeligt og ofte umuligt at opnå andres sagkyndige meninger. Den professionelle
indelukkethed er tilsyneladende et internationalt problem.
- Det er vanskeligt for skadede patienter at gå de officielle veje for at opnå en retfærdig
erstatning, grundet de store udgifter til en retssag. Afslag fra de fleste medicinske eksperter, der ikke ønsker at
vidne mod deres kollegaer. Besvær med at finde kompetente retsmedicinske advokater - dette er med til at
ødelægge muligheden for en økonomisk kompensation.
- Fejlbehandlede patienter bliver anset som en mulig procesførende part, og det at oplyse dem om
sandheden af fejlbehandlingen tillige med de efterfølgende ulykkelige konsekvenser, bliver sidestillet med at give
dem vigtige informationer, som kan hjælpe dem til at vinde en. retssag. Derfor opstår der barrierer.
- Den professionelle troskab/lydighed over for kollegaer synes at være stærkere end ansvaret
over for den sårbare og uskyldige patient, for hvem både de medicinske og de kirurgiske læger har et
etisk, moralsk og lovpligtigt ansvar til at sørge for en korrekt lægebehandling
Gruppernes repræsentanter mener, at man kan sammenligne læger, der begår alvorlige fejl, med
flugtbilister. I begge tilfælde kan resultatet være alvorligt tilskadekomne mennesker. Ligesom flugtbilisterne
fralægger sig ansvaret for ulykken og flygter, ligeså er det muligt for lægerne at ignorere deres
moralske og lovpligtige ansvar til at anmelde, at de har begået en alvorlig lægefejl og undladt at sørge
for en anden korrekt behandling af ofret. Dødsfald er desværre også konsekvenser af ansvarsforflygtigelse.
Deltagerne mener, at disse misligheder over for skadede personer er en overtrædelse af artikel 25 i Universal
Declaration of Human Rights United Nations 10/12 48. Desuden bør man rette henvendelse til The Issue of European
Human Rights for Patients.
Hvad kan gøres?
Der bør holdes seriøse nationale og internationale møder med de fejlbehandlede patienter og deres
støttegrupper for at få en dialog i gang om de problemer, der fremkommer, når et menneske har oplevet
lægesvigt. Man mener også, at den nuværende kultur af "at benægte og dække over"
bør erstattes af "åbenhed og ærlighed", så lægerne er i stand til at være
ærlige over for deres patienter
Alliancen kræver, at patienter skal være fuldstændig beskyttet og deres rettigheder gjort til lov,
som bør indebære:.
- Lovbefalet forpligtelse for lægerne til at afsløre og rapportere alle lægefejl og
især enhver behandling, der har skadet en patient.
- Lovbefalet forpligtelse til at give en åben og ærlig beskrivelse af fejlbehandlingen og i hvor
stort omfang, den har skadet patienten og dennes familie.
- Lovbefalet forpligtelse til at sørge for en korrekt genbehandling af den skadede person.
- Lovbefalet forpligtelse til at sørge for en retfærdig erstatning i tilfælde af, at#
der er sket alvorlige lægefejl. " Victim`s Compensation Fund."
- Fuld adgang og kontrol af medicinske journaler, godkendt af patienterne som korrekte, før de bliver
frigivet til elektronisk database. Desuden skal patienten have ret til at kopiere alle håndskrevne og computerskrevne
journaler.
- At udvikle et internationalt system af registrerede fejlbehandlinger og årsagerne hertil og tillige
en lovpligtig forpligtelse til at inkludere patientens oplevelse af forløbet.
- At udvikle et nationalt og internationalt system af forbedringer af sygdomsbehandling ved at forhindre fej
l udøvet af de professionelle behandlere.
IEU henvender sig til:
National Government & Health Authorities, European Institutions, The World Health Organization
(WHO) tillige med nationale, europæiske og internationale organisationer med lægelig tilknytning (medicinske
læger samt kirurger) ...
for at anmode dem om, at de skal opfylde deres moralske, etiske og lovpligtige ansvar over for
de fejlbehandlede patienter.
IEU arbejder for en forandring til gensidig forbedring for både lægen og patienten ved at prøve at
skabe et mere ærligt forhold mellem læge og patient.
IEU alliancens deklaration er støttet af følgende støttegrupper:
Action on Medical Negligence Association ( AMNA Northern Ireland ).
Deutscher Patienten Schutzbund e.V. ( Germany )
Notgemeinschaft Medizingeschädigter in Bayern e.V (S. Germany )
Patient Focus ( Ireland )
Patientgruppe: Sufferers of Iatrogenic Neglect (SIN Great Britain)
Patientgruppe: Slachtoffers Iatrogene Nalagtighed-Nederland (SIN-Netherlands)
Patientforeningen Danmark
